Historie

Foran kystskrænterne, på det lave engareal ud mod Vejle Fjord få hundrede meter fra havet, opførte Karen Gyldenstjerne sit enkesæde Rosenvold i 1585.

Forud for dette havde hendes mand, Holger Rosenkrantz, oprettet Rosenvold som hovedgård omkring 1570. Han havde erhvervet arealerne fra det tidligere Staksevold, en ”røverborg,” der bestod af et stentårn med vold og grav omkring og udenfor en del træbygninger til beboelser og stald. Borgruinen ses endnu i dag i Staksrode Skov nordøst for Rosenvold. 

Staksevold blev antageligt inddraget og nedbrudt af Dronning Margrethe d. I i hendes arbejde med at samle først Danmark og senere hele Norden under sig i sidste halvdel af 1300-tallet.

Ved Karen Gyldenstjernes død overtog hendes to sønner Rosenvold. Først Frederik Rosenkrantz, der dog kom uheldigt af sted på grund af sit forhold til dronningens hofdame, Rigborg Brockenhuus fra Egeskov. Som straf blev hun indemuret på Egeskov, mens Frederik pådrog sig kongens vrede og blev landforvist.

Herefter overtog hans broder Otto Christoffer godset. Da han fik økonomiske problemer, måtte han i 1621 sælge Rosenvold til Ellen Marsvin til Holckenhavn - den tids store godssamler og Christian IV’s svigermor.

I 1630 blev Ellen Marsvin på kongens bud beordret til at afstå Rosenvold til sin datter Kirsten Munk, da denne var blevet forvist fra hoffet efter at have nægtet kongen adgang til sit kammer. Kirsten Munks arvinger måtte i 1660 sælge Rosenvold til Henrik Rantzau, til godset Schönweide i Holsten og Stiftamtmand i Århus.

I 1756 blev Rosenvold en del af Det Grevelige Rantzauske Forlods, sammen med Asdal og det halve Hammelmose i Vendsyssel. Forlodset var at betragte som et len, og som sådan med de samme privilegier som et len. Det var Christian Rantzau fra Brahesborg på Fyn, der oprettede Forlodset og således blev lensgreve.

Ved indsejlingen til Vejle Fjord, stod Rosenvold i sin ensomhed ubeboet i næsten 200 år, indtil 1817, hvor Christian Jens Rantzau renoverede det forfaldne hus, fjernede et trappetårn på østsiden af bygningen og igen ”gjorde huset beboeligt." Han tog som den første Rantzau bopæl på Rosenvold.

Hovedbygningen undergik en kraftig renovering i 1865-66. De to tårne blev forhøjet med et stokværk, ligesom den gamle bindingsværksavlsgård blev nedbrudt, og en ny avlsgård opført. I 1927-30 fik hovedbygningen en ny indgangstrappe og hoveddør, og inde i huset blev der indrettet en ny indgangshall. Ved samme lejlighed fjernedes også en del historicistiske cementprydelser, der var blevet anbragt omkring vinduer og gavle i 1865-66.

I dag står renæssancebygningen med sine tykke røde munkestensmure og vidner om datidens behov for at beskytte sig mod omstrejfende røverfolk. Beliggenheden i skovbrynet samt den lumske voldgrav betyder, at huset synes ganske befæstet.

Rantzau-slægten er fortsat bosat på Rosenvold efter 350 års besiddelse af godset. Den nuværende ejer, Carl Johan Ulrik Rantzau, er således den 17. i rækkefølgen.